5 måneder - skriger over fremmede

[Stine_Relsted]

Hjælp! Har en dejlig pige på 5 måneder - glad og smilende, tryg og tyk da vi har fulgt Annas råd om mad og søvn.

Men, men, men. Nu er hun begyndt at skrige - ikke bare græde men skrige - når hun møder fremmede, særligt mænd i 50-60 års alderen. Jeg er lidt usikker på, om det kun er når fremmede tager kontakt til hende - stikker hovedet hen til hende, tager hendes hånd etc.

Ud fra Annas mantra om at hvert skrig er et spørgsmål - og vores ansvar er at besvare det spørgsmål - vil jeg gerne lære min datter, at disse mænd ikke er farlige, men derimod venner og familie. Men det er så svært i praksis..

Har nogen af jer kloge forældre nogle gode råd??

(Håber det er forståeligt, selvom jeg skriver på dansk..)

[clart]

Å, dansk är så kul! Jag brukar härma dansk till sonen och han brukar asgarva

Jaa, lilla fröken tycker tydligen att vissa personer är att föredra framför andra vem gör inte det.

Respektera detta och "tvinga" inte henne att "gilla" dessa människor. Du kan väl bara tryggt hålla i henne och vända henne mot dig...bort från den "otrevlige".

Läs i barnaboken om just det här, Anna beskriver detta väldigt bra!

Och om dessa "icke ok" personer råkar vara familjemedlemmar eller nära vänner får dom ändå svälja sin stolthet och vika sig för lilltösens reaktion. Ge henne tid.

[Stine_Relsted]

Hej - og tak for svaret. Jeg har ledt og ledt i Barnaboken, men kan ikke finde noget om det. Er det seperationsangsten (ved 8 mån) du mener??

PS! Ville ønske jeg kunne svare dig på svensk - jeg synes nemlig at svensk er både cool og smukt!

[annawahlgren]

Tack, clart

Ja, du kan gott läsa på om åttamånadersångesten (om inte annat så för att vara förberedd på vad som komma skall)

Annars är det ju så att en liten människa, som bara har levt på den här jorden i fem ynka månader, kan värja sig mot vissa saker och företeelser som helt enkelt blir för mycket, FÖR obegripligt och - ja, för mycket, ovanpå allt annat (miljoner och åter miljoner intryck varje dag).

Jag hoppas du inte "aktiverar" lilla älsklingen i stor stil utan låter henne utforska världen i lugn och ro hemma.

Ta bara upp henne i famnen när hon försöker värja sig mot det hon inte klarar av just då Och ge henne en "uppgift" (eller åtminstone en muta)och be folk stilla sig och inte ge sig på henne i stor stil med detsamma, utan komma in först och låta sig betraktas och begrundas Hon visar när hon är redo, och nyfiken nog, att närma sig dem.

[Stine_Relsted]

Kære Anna
Først og fremmest: Vi bruger dit svar som ledesnor for vores videre færd med vores lille pige. Tack for det. Jeg har heldigvis mulighed for og lyst til at være meget hjemme med min pige, hvor vi nyder os selv og hinanden - og ikke mindst lærer af hinanden. Det tror jeg vi begge finder meget fornøjeligt. I det omfang vi kan overskue det og det passer ind i hendes rytme er vi ude og lære den øvrige verden at kende.

Dernæst: Tusind tak for din dejlige Barnaboken. Det er den dejligste bog! Jeg læste i den da jeg var gravid med min lille Ingeborg, jeg læste den da hun var nyfødt, jeg læser den nu og jeg kommer til at læse meget i den de næste mange år. Og hvis jeg er i tvivl om noget - eller mister overblikket og modet - så læser jeg lidt og finder inspiration til at få åbnet for kærligheden og letheden i at være mor. Tack for din store indsigt og din evne til at formulere dig klart og kærligt.

Kærlig hilsen
Stine

- Nu hvor Ingeborg sover vil jeg læse om 8 mån-angsten.

[annawahlgren]

Tack för så varma ord