Ændringen skete da jeg og de to piger var på weekend hos mormor og morfar. Om aftenen skreg Augusta helt hysterisk næsten med det samme da jeg lagde hende. Jeg remsede og remsede - ingenting hjalp - før jeg gik ind og holdt på hende til hun sov. Det samme skete næste dag, hvor far Morten endte med at sidde hos hende noget tid til hun faldt i søvn. Her brød vi for alvor vores mønster og siden har der været andre boller på suppen så at sige.
Det tager ikke lang tid for Augusta at sove om aftenen - men hun er også ret træt - måske 10min. FOr det meste lægger vi hende og hun siger ingenting. Men det er kun 4-5 gange i de sidste 2 måneder at det er blevet ved stilheden. Som regel ender det med at hun begynder at pjevse eller højlydt protestere. Vi reagerede i starten med at remse - det virkede ikke. Og som så mange andre begyndte vi da at gøre noget andet - nemlig at gå ind til hende og lægge hende tilrette, hvilket oftest fører til at hun sover. Så det er ikke kæmpe problemer, men jeg er bare bange for at det tager til. Hun vågner nemlig også om natten og giver lyd fra sig. For det meste klarer hun det selv og ellers klarer vi det ved at gå ind til hende, lægge dynen over hende i stilhed og evt. holde hende på plads kort (tillempet solfjäder). SOm regel virker det, men nogle gange ikke og så bliver det hysteri, da remsen jo ikke bliver brugt "ordentligt" nu. Vi er også lidt uenige om hvordan og om vi skal bruge den, da Morten oplever at vi ikke viser hende at vi ser og hører hende. Selv synes jeg også det er svært med goddag-mand-økseskaft-metoden, men jeg tror faktisk at det virker - det gjorde det jo da vi kørte kur. Men ændrer det sig når de bliver større og mere bevidste - kan nogen hjælpe os i denne diskussion
For det første vækker pigerne hinanden på denne måde (de sover ikke sammen endnu men på hver side af samme væg). Men mest af alt kan jeg mærke at det stresser meget og at jeg er ved at få pip af altid at blive vækket af gråd i stedet for at vide at jeg vækker pigerne.
Så det jeg tænker er at vi skal køre en minikur for Augusta og lade hende reagere. Vi har for længst regnet ud at vi skal trække os tilbage. Jeg mener vi skal have remsen til at virke igen og er vist ved at overbevise Morten om det også. Og så skal vi vel vænne os til tanken om at vi er kørt ud på et sidespor og skal tilbage på sporet og det betyder sikkert en del gråd og hysteri en 3-4 nætter?? Jeg er bare bange for at det bliver værre og at vi ikke kan få rettet det op - det er vel derfor vi undlader at gøre og fordi problemerne ikke virker helt uoverstigelige? Det er bare ikke rart for nogen at slutte dagen med gråd og starte ligesådan.
Er der nogle der har nogle gode råd som vi kan få med på vejen, vil jeg være taknemmelig!
/Annemette