1 årig med STOR kærlighed for mama

[Stine]

Kære mødre og Anna Wahlgren
Jeg sidder i Danmark med verdens dejligste barn. Den skønneste, udadvendte lille (store) pige, med mod på livet i alle henseender. Hun spiser godt, griner godt, sover godt - ja, alt er (næsten) fryd og gammen.

Men, men, men. I selskab med andre er jeg ved at konkludere, at det er bedst jeg ikke er i nærheden. For hvis jeg ikke er i hendes nærhed hygger hun med de søde mennesker, hun omgås af. Men ofte når jeg er i rummet eller bare til stede i nærheden - og hun ser mig - klynker hun og vil over til og på mig. Dette gælder både i vores lille familie (når hun hygger med sin far) og når vi er hos andre. Siden jul har jeg "gemt" mig i mange situationer for at skabe mulighed for hygge mellem Ingeborg (som hun hedder) og hendes søde familiemedlemmer.

Men det er uholdbart at skulle skjule sig! Så jeg kommer ind igen, og enten beder jeg den, der hygger med Ingeborg om at ignorere hendes klynkeri og gå videre med det, de var i gang med (ofte kan hun distraheres, men vil kigge op med mellemrum og klynke efter mig igen efter nogen tid), eller også sætter jeg mig på gulvet eller hvor hun nu er, og lader hende komme over til mig og putte. Når jeg gør det sidste rækker hun ofte ud efter den eller det, hun var i gang med!!

Hvad skal jeg gøre? Jeg ved det er en fase, men det er så hårdt at være den, der "ødelægger" hygge for både Ingeborg og min familie. Har I kloge kvinder nogle råd til en rådvild?

Forhåbningsfulde tanker fra Danmark
/Stine

[Ewa]

Hej Stine! Och välkommen !
Jag hoppas du får fler svar, men kanske den här tråden kan vara bra för dig att läsa, så får du gärna återkomma med reflektioner sedan:
http://www.annawahlgren.com/forum/viewt ... &highlight
Kram Ewa

[Stine]

Kære Ewa
Det er spændende læsning - kanske det er seperationsangst, som det antydes i tråden. Det virker bare så mærkværdigt, at pigen er så glad og kommunikerende og lykkelig i alle henseender indtil jeg viser mig - hvorefter hun reduceres til en lille uselvstændig pjevs.

Jeg forsøger at sætte mig hos hende, og gå sammen med hende (hun kravler) når jeg skal til et andet rum etc. Men det er så voldsomt frustrerende med alt det piveri! Særligt fordi jeg jo ser og oplever hvor fantastisk underholdende og sjov hun er for tiden - men mest når hun er sammen med andre..

Men tusind tak for dit link - det har givet stof til eftertanke.
Klem, Stine

[Ewa]

Stine!
Läs särskilt AWs svar som ligger sist i tråden. Där ger hon ju exempel på hur man ska hantera det. Sen vet jag att det finns fler trådar i ämnet. Sök på "mammig" så hittar du mer läsvärt. Kanske kan hjälpa även för dig.
Kram Ewa